Kunstneren Vibeke Hørlyck

Kunstneren Vibeke Hørlyck

Vibeke Hørlyck er uddannet konfektionstekniker samt ingeniør i forretningsskabelse og har i mange år arbejdet med HR og ledelse i forskellige virksomheder. Men i dag er hun beskæftiget fuldtid med skabelsen af skønne keramiske værker.

Selvom Vibekes karrierevej og tidligere arbejde ikke har været præget af keramik, er det ikke tilfældigt, at hun valgte at blive keramiker. “Keramikken har jeg som barn set min mor lave, og jeg startede selv som helt ung.” (-Vibeke Hørlyck) og for 6 år siden besluttede Vibeke sig så for at gå “all in” på fuldtid. Dette kom som følge af et voksende keramik-tidsforbrug og kombinationen mellem medvind, tilfældige muligheder og hendes personlige prioriteringer.

Vibeke nyder at kunne give frit spillerum til hænderne så kreativiteten, inspireret af stort og småt, ikke tøjres. Herudover er en stor del af Vibekes kunst også debatoplæg og inspirationen hertil finder hun ved at lytte til e-bøger og podcasts. “Hjernen fortjener føde - så vi alle kan udvikle os kontinuerligt” (-Vibeke Hørlyck) og udvikling gennem gode samtaler er også meningen bag de helt særlige, altid glade og unikke debatdyr - “Det giver nemlig anledning mellem venner og familie til en debat, som måske ellers ikke var kommet til overfladen." (-Vibeke Hørlyck).

Dette er også en stor del af Vibekes vision med hendes kunst, som består af tre dele. “Jeg elsker at se de smil der kommer frem, når I mødes af mine Debatdyr. Herved er 1. mål opnået” (-Vibeke Hørlyck). Hernæst er det hendes håb, at debatdyrets medbragte debatoplæg kan inspirere til en god samtale, hvor man får vendt et emne. Til sidst, men ikke mindst, er Vibekes tredje mål, at den gode debat kan være med til, at gøre os klogere på hinanden.

Yderligere er det en glæde, et smil på læben som indikerer at debatdyret beriger og at det kan gives videre til en bekendt, som Vibeke ønsker, at give videre til ejerne af et debatdyr - og det er også dette som gør hende virkelig glad.